MARS - Powered by Orbit
Bilag 1 - Generelle vilkår
Generelt
Disse generelle vilkår er gældende mellem Orbit Online A/S og Kunden.
Aftalen udgør den af Kunden lagte bestilling, dette Bilag 1 (Generelle Vilkår) og Bilag 2 (Databehandleraftale), der udtømmende regulerer de samlede ydelser, som Orbit skal levere til Kunden, herunder Kundens adgang til og brug af software, vedligeholdelse og support (herefter "Tjenesten")
Ejerskab og rettigheder
Orbit og Orbits underleverandører ejer Tjenesten og er indehaver af og erhverver alle rettigheder i og til Tjenesten, herunder ophavs-, patent-, design-, database- og varemærkerettigheder samt enhver anden immateriel rettighed, som eksisterer på tidspunktet for Aftalens indgåelse eller måtte opstå som led i opfyldelsen af Aftalen.
Kundens krænkelse af Orbits eller tredjeparters immaterielle rettigheder til Tjenesten anses for en væsentlig og hævebegrundende misligholdelse.
Kundens brugsret
Kunden tildeles i Aftalens løbetid og med forbehold for Kundens overholdelse af Aftalen, herunder betaling af aftalt vederlag, en begrænset, ikke-eksklusiv, tilbagekaldelig og uoverdragelig ret til at tilgå og bruge Tjenesten i overensstemmelse med Tjenestens formål og funktionalitet.
Kunden er alene berettiget til at lade det antal medarbejdere bruge Tjenesten, som Kunden har erhvervet licens til.
Kunden er udover Kundens medarbejderes brug i forbindelse med Kundens virksomhed alene berettiget til at lade tredjeparter benytte Tjenesten, dokumentation eller data til egne eller Kundens formål og kun efter forudgående skriftlig godkendelse fra Orbit.
Begrensninger i brugsret
Kunden er ikke berettiget til:
- at omgå adgangs- og kopibeskyttelse, distribuere, sælge, offentliggøre, sublicensere, udleje, udlåne, ændre i, modificere eller re-konfigurere Tjenesten.
- at genskabe, adskille eller de-kompilere Tjenesten, herunder ved reverse engineering, eller på anden måde forsøge at undersøge, manipulere med og/eller fremskaffe eller genskabe hele eller dele af kildekoden, det strukturelle rammeværk, de principper, som Tjenesten er baseret på og/eller indholdet af Tjenesten, medmindre andet udtrykkeligt er tilladt efter ufravigelig lovgivning.
Kundens overtrædelse af bestemmelserne i dette afsnit skal anses for væsentlig og hævebegrundende misligholdelse.
Orbits forpligtelser
Orbit skal stille Tjenesten til rådighed for Kunden i overensstemmelse med Aftalen.
Orbit påtager sig ingen forpligtelser eller ansvar i forhold til interoperabilitet, integrationer eller levering af opgraderinger og nye versioner, fejl i telekommunikationslinjer og forhold, der ikke er under Orbits fulde kontrol. Alle forpligtelser, risici og omkostninger forbundet hermed er Kundens ansvar.
Kundens forpligtelser
Kunden skal sikre, at alle tekniske krav og øvrige forudsætninger for Kundens brug af Tjenesten er opfyldt og Kunden skal afholde alle omkostninger herved.
Kunden skal på anmodning bistå Orbit og dennes underleverandører med dokumentation vedrørende Orbits levering af Tjenesten, herunder i forbindelse med fejlretning, og verificering af Kundens overholdelse af Aftalen.
Kunden er ansvarlig for Kundens medarbejderes adgang til og brug af Tjenesten samt overholdelse af Aftalen og gældende lovgivning.
Servicemål
Orbit påtager sig intet ansvar for opfyldelse af konkrete servicemål, men har som målsætning at opfylde et servicemål for tilgængelighed på 99,5 %. Tjenesten betragtes tilgængelig når det er muligt for Kunden at benytte Tjenesten på arbejdsdage i tidsrummet mellem kl. 08.00 og 17.00 og manglende tilgængelighed ikke skyldes forhold, som Orbit ikke er ansvarlig for. Kunden er ikke berettiget til bod eller anden misligholdelsesbeføjelse i tilfælde af Orbit's manglende opfyldelse af servicemål.
Vedligeholdelse og support
Orbit varetager almindelig vedligeholdelse og support af Tjenesten, herunder ved brug af tredjepartsleverandører.
Kontaktoplysninger for support, opdateringer og andre spørgsmål vedrørende driften og leveringen af Tjenesten fremgår af serviceordren.
Oplysninger, som Kunden afgiver eller på anden måde fremkommer som led i support ydet af Orbit eller Orbits underleverandører, har Orbit og dennes underleverandører ret til at anvende i forretningsmæssigt øjemed, herunder i relation til support og udvikling af Tjenesten.
Orbit kan efter Orbits eget skøn til enhver tid beslutte at implementere opgraderinger, nye versioner eller rettelser til Tjenesten.
Orbit er berettiget til helt eller delvist at afbryde adgangen til Tjenesten med mindst tolv (12) timers skriftligt varsel, hvor dette er nødvendigt for at gennemføre vedligeholdelses- eller supportopgaver.
Orbit er berettiget til uden varsel at afbryde adgangen til Tjenesten, hvor dette skyldes uopsættelige forhold, herunder uberettiget brug af Tjenesten eller udbedring af væsentlige fejl og sikkerhedsopdateringer.
Vedligeholdelse søges så vidt muligt gennemført uden for almindelig arbejdstid (mandag til fredag, kl. 8-17) og med mindst mulig gene for Kunden.
Orbit skal yde generel support af Tjenesten til Kunden online. Support skal være tilgængelig i almindelig arbejdstid og alle hændelser skal løses efter "best effort" inden for normal arbejdstid.
Priser og betaling
Kunden skal betale det mellem Parterne aftalte vederlag.
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er eksklusive moms, skatter og afgifter.
Kunden afholder egne omkostninger i forbindelse med implementering, integration og brug af Tjenesten.
Abonnementsvederlaget faktureres månedligt forud.
Betaling forfalder tredive (30) dage fra fakturadato.
Erlagte vederlag refunderes ikke.
Hvis Kunden ikke erlægger fyldestgørende betaling i rette tid, er Orbit berettiget til rente i henhold til rentelovens regler.
Orbit er til enhver tid berettiget til helt eller delvist at regulere de under Aftalen gældende priser. Prisstigninger skal varsles med mindst to (2) måneders skriftligt varsel og Kunden skal i det tilfælde de samlede årlige prisreguleringer indebærer en stigning på mere end 20 % af Kundens samlede vederlag i det pågældende kontraktsår og uanset opsigelsesvarslet i angivet afsnittet "Løbetid og ophør" være berettiget til at opsige Aftalen til det tidspunkt, hvor prisstigningen træder i kraft.
Rettigheder til data
Kunden ejer eksklusivt data, som Kunden deler eller opbevarer i forbindelse med Kundens konkrete brug af Tjenesten. Orbit er dog - under forudsætning af overholdelse af gældende regulering - berettiget til at bruge, opbevare, kopiere, ændre, kompilere og på anden måde udnytte:
- Kundens produktdata i Orbits bestræbelser på at opfylde Aftalen, herunder forbedre produktdataene og øge datakvaliteten,
- Data vedrørende Kundens brug af Tjenesten, herunder Kundens brug af funktionalitet, fejl og andre tekniske data og
- Statistiske data.
Orbit erhverver og bibeholder en varig og uigenkaldelig ret til at bruge, opbevare, kopiere, ændre, kompilere og på anden måde udnytte data, der er frembragt af Orbit.
Personoplysninger
I forholdet mellem Kunden og Orbit er Kunden dataansvarlig og Orbit databehandler. Orbit og Kunden har indgået en databehandleraftale (herefter ”Databehandleraftalen”), der regulerer Orbits behandling af Kundens data, som udgør personoplysninger. Databehandleraftalen fremgår af bilag 2 (Databehandleraftale).
Ændringer
Orbit er berettiget til løbende at foretage ændringer i Tjenesten, herunder i struktur og funktionalitet.
Orbit er således til enhver tid berettiget til at lade funktionalitet udgå af eller tilføje funktionalitet i Tjenesten eller på anden måde ændre det leverede uden at dette indebærer anden ret for Kunden til at bringe Aftalen til ophør end hvad i øvrigt følger af Aftalen
Ansvar og ansvarsbegrensning
Parterne er ansvarlige i henhold til dansk rets almindelige regler med de ændringer, som følger af dette afsnit og følgende afsnit "Ansvarsfraskrivelser".
Ingen af Parterne er ansvarlige over for den anden Part eller tredjemand for indirekte skader eller tab, herunder, uden begrænsning, skader for tabt fortjeneste, driftstab, tab eller forvanskning af data (herunder personoplysninger) eller genoprettelse heraf, produktansvar eller personskade, der opstår som følge af brugen af eller manglende mulighed for at bruge Tjenesten.
Ovennævnte begrænsninger gælder, uanset om sådanne skader eller tab er forårsaget af handlinger eller undladelser begået af eller som kan tilskrives Orbit som uagtsomme (dog undtagen grov uagtsomhed og forsæt).
Orbits samlede ansvar under Aftalen (uanset grundlaget for et sådant ansvar) kan ikke overstige det samlede vederlag, som Kunden har betalt til Orbit i den tolv (12) måneders periode, der går forud for det tidspunkt, hvor den hændelse der førte til kravet først indtraf.
Ansvarsfraskrivelser
Tjenesten stilles til rådighed af Orbit "som den er og forefindes", og Orbit garanterer ikke for Tjenestens tilgængelighed og funktionalitet, dog skal Orbit efter en "best-effort"-basis levere Tjenesten i alt væsentligt i overensstemmelse med de serviceniveauer og kvalitetsstandarder, der er fastsat i Aftalen.
Orbit fraskriver sig enhver garanti, uanset om den er lovbestemt, udtrykkelig eller underforstået i videst mulige omfang i henhold til gældende lovgivning.
Skadesløsholdelse
Kunden skal straks underrette Orbit skriftligt i tilfælde af, at Kunden får kendskab til
- overtrædelse af eller påstået brud på Aftalen,
- (ethvert krav eller påstået krav vedrørende krænkelse af tredjeparts rettigheder relateret til Tjenesten eller Kundens brug af Tjenesten og/eller
- enhver overtrædelse af gældende lovgivning i forbindelse med Kundens brug af Tjenesten.
Kunden skal skadesløsholde Orbit fra og mod ethvert krav, skade og tab, der vedrører Kundens brug af Tjenesten i det omfang, sådanne krav, skader eller tab er et resultat af Kundens overtrædelse af Aftalen, gældende lovgivning og/eller af tredjemands immaterielle rettigheder.
Orbit skal skadesløsholde Kunden fra og mod ethvert krav, skade og tab som følge af Leverandørens levering af Tjenesten i det omfang sådanne krav, skader eller tab skyldes Orbits krænkelse af tredjemands immaterielle rettigheder.
Prøveperiode
Kunden har efter særskilt aftale med Orbit mulighed for at afprøve Tjenesten i en prøveperiode, som vil være af en varighed på fjorten (14) dage. Tjenesten leveres "som den er og forefindes " i løbet af prøveperioden, uden nogen former for garantier, hverken udtrykkelige eller underforståede.
Orbit er ikke ansvarlig for eventuelle skader, tab eller forpligtelser af nogen art pådraget af Kunden som følge af eller i forbindelse med brugen eller manglende adgang til Tjenesten. Orbit er ikke ansvarlig for eventuelle afbrydelser, fejl i eller mangler ved Tjenesten i løbet af prøveperioden.
Løbetid og ophør
Aftalen træder i kraft på datoen for Parternes indgåelse af Aftalen og forbliver i kraft, indtil den opsiges i overensstemmelse med dette afsnit.
Denne Aftale kan af hver Part opsiges med et skriftligt varsel på ikke mindre end tre (3) måneder til udløb af en tolv (12) måneders kontraktperiode. Aftalen kan således tidligst opsiges med virkning tolv (12) måneder efter Aftalens ikrafttræden og herefter til udløb af hver efterfølgende tolv (12) måneders kontraktperiode.
Denne Aftale kan af hver Part ophæves i tilfælde af den anden Parts væsentlige misligholdelse af Aftalen og forudsat, at sådan misligholdelse ikke er udbedret senest tredive (30) dage efter Parten skriftligt har specificeret misligholdelsen overfor den misligholdende Part.
Kunden er ikke berettiget til refusion af erlagt vederlag, hvis Aftalen bringes til ophør på grund af Kundens misligholdelse af Aftalen.
Force majeure
Ingen Part er ansvarlig over for den anden Part for nogen forsømmelse eller forsinkelse i udførelsen af sine forpligtelser i henhold til Aftalen (bortset fra forpligtelser vedrørende betaling af vederlag) som følge af begivenheder uden for Partens rimelige kontrol, herunder katastrofe, brand, oversvømmelse, jordskælv, krigshandlinger (uanset om der er erklæret krig), terrorisme eller en arbejdskonflikt, afbrydelse eller svigt af internettet eller af andet netværk, telekommunikation, strømforsyning eller infrastruktur, eller enhver udbyder af ovenstående, forudsat at Parten:
- underretter den anden Part skriftligt inden for rimelig tid om omstændighedernes art og omfang og sandsynlige virkninger og
- tager alle rimelige skridt for at begrænse omstændighedernes virkninger for at kunne reducere eller undgå skadelige virkninger for den anden Part.
Fortrolighed
Hver part i denne aftale anerkender, at hver part (som modtagende part) i forbindelse med opfyldelsen af denne aftale vil modtage eller på anden måde få kendskab til fortrolige oplysninger fra den anden part (som den videregivende part). Fortrolige oplysninger fra en videregivende part ejes udelukkende af den videregivende part.
Hver part forpligter sig til at holde fortrolige oplysninger, der modtages fra den anden part, strengt fortrolige og til at tage alle rimelige skridt til at beskytte sikkerheden og fortroligheden af fortrolige oplysninger, der modtages fra den anden part, og til at undgå uautoriseret videregivelse og brug af fortrolige oplysninger og til at forhindre, at de bliver offentligt tilgængelige eller kommer i uautoriseret tredjeparters besiddelse.
Hver part skal straks skriftligt underrette den anden part om enhver videregivelse, misbrug eller uretmæssig tilegnelse af den anden parts fortrolige oplysninger, som Parten måtte blive opmærksom på.
Uanset ovenstående kan en Part videregive fortrolige oplysninger til tredjeparter
- hvis og i det omfang de pågældende oplysninger beviseligt er offentligt tilgængelige uden den videregivende Parts skyld;
- hvis og i det omfang det kræves i henhold til ufravigelig lovgivning eller beordres af en domstol eller anden offentlig myndighed i forbindelse med retssager; eller
- hvis og i det omfang oplysningerne allerede var kendt eller bliver kendt af den modtagende Part fra en tredjepart på anden måde end ved brud på tavshedspligt.
Markedsføring
Parterne er ikke berettiget til at benytte den anden Parts navn, varemærker eller andre kendetegn uden forudgående skriftlig godkendelse. Orbit er dog berettiget til at benytte Kundens navn, varemærke og kendetegn som reference i forbindelse med markedsføring af Tjenesten.
Overdragelse
Ingen af Parterne har ret til at overdrage Aftalen eller overføre rettigheder eller forpligtelser under Aftalen (eller nogen del heraf) uden den anden Parts udtrykkelige skriftlige godkendelse, som ikke må nægtes uden rimelig grund.
Parterne kan dog helt eller delvist overdrage Aftalen, i det omfang en sådan overdragelse er en del af en transaktion, omstrukturering, frasalg, fusion, opkøb eller lignende, der omfatter den pågældende Part.
Lovvalg og værneting
Aftalen er underlagt og skal fortolkes i overensstemmelse med dansk ret med undtagelse af lovvalgsregler, der måtte føre til anvendelse af et andet lands lov.
Hver Part kan søge tvister løst ved de almindelige danske domstole. Retssager skal i første instans anlægges ved Københavns Byret.
Uanset ovenstående er hver Part berettiget til at sikre håndhævelse af rettigheder, herunder indgivelse af begæring om foreløbigt påbud og/eller bevissikring, ved andre domstole.